print denne side


< tilbage til eksempler

M.B. Panik anfald, lavt immunforsvar, stress.

Patient M.B. Kom til min klinik 23/9- 2001.
Hun så bleg, usund ud med mørke rande under øjnene og uren hud. Hun fortalte at hun altid var træt og blev syg hele tiden samt led af allergi og eksem. Hun følte sig ofte uklar og forvirret. Under samtalen blev det klart at hun kørte sig selv utroligt hårdt: Hun arbejdede 12-15 timer om dagen i en meget stressende, ansvarsfuld og prestigefyldt position. Hun gik i byen mange aftener i løbet af ugen. Sov for lidt og spiste junk-food. Hun var udmærket klar over sine dårlige vaner og deres indvirkning på hendes helbred, men kunne ikke ændre noget. Hun var meget ambitiøs og pressede sig selv utroligt hårdt på arbejdet. Hun så sig selv som lidenskabelig, følsom og kreativ, men synes ikke andre kunne se hendes kvaliteter. Hendes drøm om at blive forfatter var begravet under arbejde.
Hun arbejdede i en periode med flygtninge, hvilket gav hende dyb tilfredsstillelse, hun er meget medfølende og bliver nemt såret.
Faderens tidlige død havde mærket hende dybt og hun følte at sorgen stadig sad i hende som en svaghed i kroppen, hendes yngre bror var syg på samme tid og hun tog sig af ham på en voksen og ansvarsfuld måde. ”Jeg blev et alvorligt og voksent barn. I dag føler jeg mig skrøbelig og har brug for nogen til at beskytte mig” . Hun var trøsteren da hendes far døde. Får panik anfald af og til og har ikke megen selvtillid, i stedet arbejder hun ekstra hårdt for at folk skal lide hende. ”Jeg måtte glemme mine egne ønsker som barn, jeg måtte bide tænderne sammen og tage smerten”. ” Panik anfaldene føles som noget småt i maven som pludselig bliver stort”. Hun drømmer: At balancere på små trapper højt oppe i luften hvor hun kæmper for ikke at falde og om at være alene i et stort, stormfuldt hav.
Hun elsker salt mad og kan ikke tåle mælk. Har en historie med bronkitis. Holder af koldt og tørt vejr og at være ved havet og har mest energi omkring middag.
Faderen døde af leukæmi.

Baseret på b.la. hendes salttrang, hendes tendens til at presse sig selv, hendes historie af sorg som hun ikke gav sig selv lov til at føle, hendes panikanfald, hendes drømme, hendes tendens til influenza og allergi, hendes høje ambitioner, medfølelse og mangel på selvtillid og faderens leukæmi-død gav jeg hende lægemidlet Carcinosinum 200 C, en enkelt dosis.

Opfølgende konsultation;

1/11-01
De første to uger efter midlet følte hun sig tit lidt svimmel, blev forkølet og havde perioder af at føle sig på kanten til tårer. De næste to uger følte hun sig mere fokuseret, klarhovedet, ”noget har forandret sig inden i mig, en vægt er blevet taget af mig ”. Hun føler sig stærkere og mere ”sej”. Masser af ”underlige” drømme. Bedre appetit, stor lyst til friske råvarer og mindre lyst til salt og junk-food. Har mindre behov for søvn, vågner frisk. Immunforsvaret er bedre og hendes PMS er bedre. Havde en meget stærk drøm om at se sig selv nøgen i spejlet som fik hende til at føle sig magtfuld.
Plan: vent, midlet virker og processen kører af sig selv.

19/12-01
Har det virkelig godt, masser af energi og klarsyn. Fik eksem på benene som hun også havde for to år siden under stress (godt tegn: gammelt symptom vender tilbage for at blive helbredt). Taber (var lidt overvægtig) sig , selvom hun spiser meget og sundt. ”jeg føler at jeg har et centrum, en kerne nu, før følte jeg mig som en vase der var gået i stykker og limet forkert sammen, nu føler jeg mig hel”. Allergierne er bedre, kan gå med parfume nu.
Plan: vent, midlet virker stadig.

19/01-02
Har lige haft en kraftig influenza, føler sig stadig uklar og svag, PMS er tilbage. Hud er bedre. Allergierne er bedre.

Plan: Hun får Carsinisinum 200 C til at tage med hjem og tage hvis post-influenza tilstanden ikke er bedre inden en uge. (hun tog det og fik det bedre).

28/9-02
Hun ser strålende ud, hendes hud er klar og frisk, hendes hår (som var tyndt) er nu sundere. Havde et tilbagefald med eksem da hun tog antibiotika for influenza men det gik i sig selv. Hendes drømme om at være i et stort hav alene og om at gå på små trapper i luften er væk. Hendes allergier er bedre. Selvtillid er bedre. Panikanfald sker ikke mere, hun får nogle gange følelsen men kan selv stoppe det. Hendes evne til at koncentrere sig er meget bedre.

Plan: Vent, bed hende ringe hvis hun får det dårligere igen eller får influenza for at undgå tilbagefald med eksem hvis hun tager antibiotika. Regner ikke med at hun får brug for at gentage dosen mere end en gang om året de næste par år.