| |
||||
Den
første konsultation er i tilfælde af kroniske problemer
betydelig længere end de følgende, ofte et par timer. Det
er i denne konsultation at homøopaten indsamler den information
han bruger til at udvælge netop det specifikke lægemiddel i
den rette styrke som passer til personens unikke tilstand.
Konsultationen består af et interview/en samtale hvor
homøopaten og patienten samarbejder om at blotlægge og
kortlægge patientens helbreds/ sygdomstilstand. Der vil udover de
specifikke symptomer også blive brugt en del tid til at tale om
patientens spisevaner, tolerancer og intolerancer, reaktioner på
omgivelserne, søvnmønster, menstruations- cyklus,
drømme, fobier og frygt, livskraft, følelsesliv, mentale
kapacitet, livssituation, livssyn m.m. Det er vigtigt at patienten er
så ærlig og åben som muligt, undladelse af vigtige
aspekter af patientens liv kan i nogle tilfælde gøre det
svært at finde det rette middel. Homøopaten har
selvfølgelig absolut tavshedspligt m.h.t. til hvad der bliver
sagt under konsultationen. I tilfælde af akutte problemer eller førstehjælp er konsultationen betydeligt kortere, 5-15 min. Kun informationer relateret direkte til det aktuelle problem indsamles og lægemidlet gives straks. De følgende konsultationer: I kroniske tilfælde bruges de på løbende at bedømme hvordan processen forløber og afstemme doseringen, styrken og midlet efter patientens tilstand. Desuden supplerer og uddyber man sammen den information man fik ved første konsultation, på den måde kan homøopaten undersøge om han har fået den rette forståelse af patientens personlighed og tilstand. Ofte varer de følgende konsultationer mellem ½ og 1½ time og kan falde fra hver uge til hver anden måned, afhængig af sygdoms/ helbredelses- forløbet. Typisk er det hver måned og afstanden mellem konsultationerne vokser i takt med at patienten genvinder helbredet. Når en afbalanceret helbredstilstand er genetableret ser homøopaten patienten engang om året eller når patienten bedømmer at der er nødvendigt.
Doseringen I
tilfælde af kroniske tilstande tages der ofte kun en enkelt dosis
af det homøopatiske middel efter den første konsultation
og ved næste konsultation bedømmes det om det skal
gentages og om midlet, doseringen eller styrken skal ændres.
Mængden af lægemidler der bruges i homøopatisk
behandling er meget lille men har stor virkning. I tilfælde af akutte problemer er doseringen anderledes, her gentages midlet op til flere gange i timen afhængig af symptomernes intensitet og trappes ned når patienten har det bedre. Hvordan tager man homøopatiske lægemidler?
|
![]() |
|||